28. januar 2012 | Sitemap | Print denne side | Fritekst søgning: 
Drømmen brast :-(, skolen sat til salg.

Efter flere år med underskud, og udeblevne sponsorater, må vi desværre konstatere at drømmen forbliver en drøm, og nok aldrig bliver en realitet.

Siden finanskrisen gjorde sit indtog, har vi tabt omkring 2000 kr. hver måned på at holde spanskskolen kørende og vedligeholde bygninger, planter mm.

Da vi rejste tilbage til Danmark, var det for at tjene penge til at fortsætte udbygningen, men med finanskrisen indtog og det bratte fald i spanskskole studerende, blev det umuligt for os at brødføde os selv i Nicaragua. Derfor valgte vi at studere i Danmark, og på bedste vis forsøg at dække underskuddet ved at hver måned at sende et beløb til Blass, der så sørgede for at holde bygningerne ved lige og tage imod de få spanskskole elever der kom.

Vi har i mellemtiden fået en dejlig datter, og nummer to kommer med storken indenfor de næste par uger, så det er efterhånden blevet umuligt for at dække de månedlige underskud, selvom det begynder at lysne forude mht. finanskrisens afslutning, så danskerne igen vil søge ud i verden for at lære sprog.

Vi har derfor sat spanskskolen til salg for et beløb der svarer til det beløb vi har lånt ved vores forældre i forbindelse med Nicaragua projektet, og det vi skylder Blass og hans familie i udskudt løn, mm. Grunden og bygningerne er i realiteten meget meget mere værd (en ejendomsmægler i Nicaragua ville sætte prisen til 150.000 dollars), men vi har simpelthen ikke råd til at vente på at en evt. køber til en fair pris melder sin ankomst. Det har desuden aldrig været meningen at vi skulle tjene penge på eventyret, så derfor er vi også helt på det rene med at den halve mio vi selv har investeret i projektet er tabt. Det eneste vi ønsker nu er at kunne starte på en frisk i Danmark, uden gæld og med 100% fokus på vores lille nye familie.

Derfor kan man nu købe en spanskskole med tilhørende bygninger, vindmølle, vandforsyning og 14 hektar natur/marker/eksotiske frugttræer, for kun 395.000 kr.

Vi vil gerne endnu engang takke de 4 personer der har støttet os med et månedligt beløb de seneste par år, og håber at dem der ender med at købe skolen, har energi og vilje til at gøre en forskel i landet.

Med venlig hilsen

Brian og Tina (og Isabella og Sophia)

dibs toptryk telmore cmplicity
This site is sponsored by cmplicity